Der er indgang til huset i samme niveau som vejen. Her kommer man ind i repræsentativ trappeopgang med klinkegulv, indbygget el-skab og højt til loftet. Trappen, der er gennemgående giver mulighed for indgang til hver lejlighed og udgang til den skønne terrasse. Fra trappeopgangen er der adgang til lejligheden på 63 kmv. I stueplan er der køkken og stue, lejlighedens 2 soveværelser, bad og toilet er på første sal. Det lyse spisekøkken og opholdsstuen er ensuite, begge er højloftede og har flot klinkegulv. Vinduesfløjene i både spisestue og opholdsstue kan åbnes helt. Fra trappeopgangen er der via pæn stentrappe adgang til 1. sal. Her findes lille entre som fungerer som fordelingsrum. Herfra er der adgang til 2 værelser/stuer ensuite. Via dobbeltdør er der udgang til lille fransk altan. Endvidere findes soveværelse. Endelig findes et ægte fransk badeværelse med siddebadekar, bidet og separat toilet. Fortsættes til 2. plan findes lejligheden på 46 kvm med entre, stue, værelse, køkken, bad og toilet. Fra entreen, der har linoleumsbelagt trægulv, er der adgang til opholdsstue og velholdt spisekøkken en suite. Spisekøkkenet har klinkegulv og den originale franske vask er bibeholdt. Af hvidevarer findes nyere køleskab med fryseboks og komfur med ovn. I opholdsstuen er lakeret trægulv. Herfra er der udgang til fransk altan. Fra entreen føres man videre til soveværelset, hvorfra der er udsigt til torvet og floden. Overalt i lejligheden er der store vinduer og skodder med vippefunktion. Det franske badeværelse har bruseniche og separat toilet. Tilbage i trappeopgangen findes et stort disponibelt rum. Rummet vil være yderst velegnet til vaskerum, opbevarings- eller hobbyrum. I rummet findes endvidere nyere 200 l vandvarmer. Trappeopgangen har endvidere flere gode skabe. Øverst oppe ligger den tredje lejlighed på 70 kvm, indeholdende Forstue, stue, stort spisekøkken, stort soveværelse, lille opbevaringsrum, toilet og bad. Denne lejlighed har flotte afhøvlede gulve overalt, på nær køkken og bad/toilet, hvor der er klinker. Alle rum har hvide præsentable vægge. Man kommer ind i lejlighedens lille forstue, som også fungerer som fordelingsrum. Herfra kan fortsættes til venstre, hvor der findes et stort lyst og rummeligt spisekøkken med nyere hvidevarer. Kombinationen fransk / dansk stil giver en god harmoni, således er den originale franske vask bibeholdt. Tilbage i forstuen er der adgang til dejlig lys opholdsstue, hvorfra der er udgang til fransk altan med udsigt til bjergene og hovedgadens hyggelige aktiviteter. Går man til højre i forstuen, kommer man ind i lille entre med adgang til stort soveværelse. Også i denne lejlighed findes fransk badeværelse med liggebadekar, bidet og separat toilet. I lejligheden er der endvidere et lille ”walk-in-closet”. På øverste etage er der via trappeopgangen udgang til terrassen, som er opdelt i tre niveauer, således at der er en til hver lejlighed. Samlet er der ca. 100 m2 Terrasserne er anlagt på en skrånende grund op af bjergsiden. Terrasserne er de bedst beliggende i byen og har derved den skønneste udsigt over byen og bjergene. En af terrasserne har en gammel fransk dobbeltvask med både varmt og koldt vand. Således vil et udendørskøkken forholdsvist nemt kunne etableres. Der er en hyggelig atmosfære på terrasserne, som er sydvendt og har sol hele dagen.
Huset Indretning
Kort
Området Aktiviteter
Økonomi Prisudvikling Axat
Axat, Byhus, 100 kvm, €170.000 Sag. SB-010 Axat, Byhus 300 kvm, €225.000 Sag. SB-020